House of Groth tilbyder spirituel livsterapi og krystalhealing.
Spirituel livsterapi og krystalhealing er en helt særlig og nænsom samtaleterapi, som tager udgangspunkt i det, du gerne vil ændre og forstå bedre i dit liv.
Hvis du allerede ved, hvad du søger, så kan du gå direkte til kontakt-formularen her
VELKOMMEN TIL
Du er måske et sted i livet, hvor alt er godt. Alligevel er det som om, der mangler noget. Noget, som det kan være svært at sætte ord på, fordi du ikke helt ved, hvad det er. Du savner måske ro, indsigt, fordybelse for at finde ud af, hvem du inderst inde er og ønsker at være, og hvordan du kommer dertil, så du kan blive den bedste udgave af dig selv.
Livet tager nogle gange en anden retning, end du havde forventet. Måske har du været igennem sorg, sygdom, skilsmisse, eller du har været så stresset og forvirret, og du føler, at du ikke er til stede i dit eget liv.
Hos House of Groth bliver du hjulpet til at finde ind til dit højere selv, til at kunne elske dig selv, så du igen kan blive glad og livsbekræftet.
OM MIG
Jeg hedder Karen Groth, og har min praksis i dejlige, rolige omgivelser tæt på skov og sø i Fredensborg.
Herfra hjælper jeg dig, som søger en indsigt eller inspiration, du måske ikke helt kan sætte ord på. Det unikke for mig, er det unikke i dig – det som du ønsker at udforske eller er blevet nysgerrig på. Jeg har ingen rigid terapeutisk skabelon, som du trækkes ind i. Jeg inspirerer og vejleder dig i forhold til, hvad du søger, og hvor du gerne vil hen.
Jeg har gennem mange år uddannet mig indenfor de typer af terapi, jeg tilbyder. Klik ind på siderne med de forskellige terapiformer for at se nærmere.
Min egen vej til House of Groth
- til spirituel livsterapi og krystalhealing
Jeg blev inspireret til begrebet spirituel livsterapi, da jeg efter flere år med højt stress niveau og vægtforøgelse oveni indså, at jeg var nødt til at foretage alvorlige ændringer i mit liv, hvis jeg skulle blive ved med holde til det.
På facaden var alt fint, men inden i mig var der uro, bekymring og en stille, voksende, sort fortvivlelse. Til sidst kunne jeg slet ikke kende mig selv og ønskede at finde ind til den glade, tilfredse, optimistiske, ubekymrede kvinde, jeg engang havde været.
Lige inden det hele ramlede, kom jeg i kontakt med et livsvisdomsklogt menneske, som blev min vejleder og senere min mentor. Jeg kom ud på en Odyssé, en følelsesmæssig rejse, hvor jeg skulle genopdage og genopfinde mig selv. Det var til tider hårdt arbejde, men også meget berigende at lære at se sig selv fra nye sider. At give mig selv lov til at elske mig selv, at tilgive mig selv, at møde mig selv. Det blev den grundlæggende tanke bag spirituel livsterapi.
Undervejs begyndte jeg at studere psykoterapi, som førte mig i en spirituel uddannelsesretning. I dag arbejder jeg som spirituel livsterapeut og krystalhealer. Krystallerne har altid været nærmest magiske for mig, og jeg indså tidligt, at krystallerne kan noget helt særligt, når der skal heales og arbejdes med de universelle livsenergier.
Min Mission
Min mission er, at du skal elske dig selv.
Og, nej her mener jeg ikke, at du skal blive et narcissistisk, selvoptaget væsen. Faktisk er det lige modsat. Hvis du ikke elsker dig selv, ærer dig selv og behandler dig selv pænt, ender det med, at der går noget i stykker inden i dig, og du risikerer, at du lever gennem andre mennesker.
Et stort skridt i retningen af at kunne elske dig selv begynder med, at du ser dig selv, som din egen allerbedste veninde/ven. En veninde/ven, som du værdsætter og er ærlig overfor. Fremfor alt handler det om kærlighed og tilgivelse – til dig selv.
OM SESSIONER HOS MIG
Der findes som sådan ikke en fast skabelon for en session eller et spirituelt livsterapeutisk forløb hos House of Groth – alene og udelukkende fordi vi alle er unikke og har forskellige ønsker og behov.
Jeg bruger kanalisering og clairvoyance, når jeg retter fokus på dig og dine energier, og anvender krystallerne som healende hjælperedskaber. Jeg kan vejlede dig i, hvilke krystaller, der er gode for dig, og hvis jeg har dem, er der mulighed for at købe dem hos mig.
Alle sessions kan foregå virtuelt eller personligt, du bestemmer – DET HANDLER KUN OM DIG.
Hvis vi arbejder med krystaller, har vi på forhånd talt om, hvilke, du føler dig særligt tiltrukket af, og det kan være du allerede har købt en eller flere, som du gerne vil arbejde med.
Det kan også være, at vi har aftalt, at jeg vælger krystaller ud for dig, hvor vi forinden har talt sammen om, hvad du gerne til have set på og arbejde med.
Enhedspris pr. session af 60 minutters varighed: kr. 785,00
OM KRYSTALLER
Jeg har altid haft en stor kærlighed til flotte sten og krystaller. Der er noget helt enestående ved at kigge på en smuk krystal – tænk på, at den kan have været her lige fra Moder Jord blev skabt – det er ren og uforfalsket energi.
Hver krystal og sten er forskellig og lige så forskellig er deres energi. Læser du i bøger om sten, og søger du på nettet, vil du hurtigt opdage, at der er mange forskellige bud på, hvad en sten eller krystal kan. Der findes ingen facitliste - det handler nemlig udelukkende om, hvad du føler; hvilken energi, der kommer til dig, når du ser eller mærker en krystal, og det er det, vi arbejder ud fra, og som jeg hjælper dig med.
Du kan som hovedregel ikke købe krystaller gennem mig, idet jeg bruger dem i mine behandlinger og sessioner, men der er naturligvis undtagelser. Uanset hvad er alle mine krystaller renset grundigt både før og efter brug, så der ikke hænger uvedkommende energi ved.
Jeg vejleder dig i stedet om, hvilke du skal købe, og også evt. hvor du kan købe dem. Der findes heldigvis rigtig mange gode forhandlere.